Rammer for resonans og meningsfulde relationer – Håbefuld
Kender du det med, at det er ret svært at være inderligt taknemmelig, når man er arrig?
Eller hvis du løber rundt i lufthavnen, for at nå gaten, mens der råbes ’’last call for ’dit navn’’’; at det så er svært at have en dybsindig og nærværende kontakt med din rejsemakker samtidig?
Vi kan kun være i én tilstand af gangen. Det at være igang med at kontrollere noget, præstere eller gå målret-tet efter noget, kalder Hartmut Rosa for en ’aggressionsmodus’. Det er en bestemt energi man kan være i, med bestemte tanker, fokus og underliggende antagelser.
Det er en helt anden energi, end at være i resonans.
De færreste kan ligge sig i sengen, og bevidst falde i søvn på et øjeblik, med mindre man er fuldstændig udmat-tet. Jo mere man stresser over at skulle falde i søvn, jo sværere bliver det. Sådan er det også med resonans. Det kan ikke kontrolleres. Selv i de perfekte rammer er der ingen garanti for at det opstår.
Rosa sammenligner resonans med sne. Sne i en varm hånd er flygtigt. Sådan er resonans også. Du kan stå til din drømmekoncert med dine yndlingmennesker, og alligevel udebliver resonansen. Juleaften, hvor alt er gjort perfekt klar… Kan sagtens ende i skuffelse og manglende resonans.
Tidspres, målfokusering, resultatorientering og eksekvering drevet af frygt – er altsammen med til at likvidere resonans.
Resonans opstår når vi giver plads til det uventede. Lyt til dit yndlingsnummer hver dag i en måned, og så for-svinder magien. Det magiske opstår, når der er en oplevelse af forbundethed med nogen eller noget, hvor vi overgiver os til øjeblikket, hvor jeg bliver ligegyldig , hvor jeg er åben for hvad situationen kalder på – og jeg begraver min egen agenda. Dér opstår magien! Måske! Der er nemlig ingen garanti for at resonans opstår.
Resonans kræver at vi tør åbne os op, være nysgerrige, sætte temoet ned, gå istå (ikke i agressionsmodus hvor vi kæmper for at skabe og opnå), lade os berøre og påvirke, være åben for forandring, lytte efter hvad der kal-des på, vise tillid, i relationer – at der skabes et rum med psykologisk tryghed og gensidig interesse og empati…
I næste BLOG deler jeg de 4 hjørnesten i en resonansoplevelse.