
“I mit coachingforløb med Thomas har min selvindsigt nået nye højder, og mit liv har ændret sig. Jeg er blevet udfordret til at besvare spørgsmål om min egen livsverden, og jeg har fået større erkendelse og forståelse herfor. Jeg kan nu sætte handlinger lig med mål, og jeg kan lettere finde min egen motivation for at handle og for at bestræbe mig på at opnå mål. I det meget intensive forløb jeg havde med Thomas, gik det op for mig hvor bredt Thomas kan favne, alle tænkelige emner kan Thomas coache på.
Thomas er kompetent og professionel i sin coaching. Han kender sine metoder og modeller, og han kan jonglere med dem. Thomas har konstant fingeren på pulsen og et skarpt blik på processen, samt en stor menneskelig indsigt. Thomas udstråler ægthed og empati, og jeg fik den følelse at Thomas havde en virkelig interesse for mig som person. Han så mig uden at dømme, og uden at bringe egne forforståelser med til sessionerne. Det gjorde mig tryg, og jeg var ikke bange for at vise mine skrøbelige sider og være ærlig. Efter hver endt session har jeg stået med følelsen af at være blevet forstået, og af at være blevet styrket, også selvom jeg har følt mig trist og nedslået. Jeg er gået ud med nye indsigter, tanker og metoder der skulle prøves af, og som gang på gang viste sig at styrke mig i mine mål mod at blive en bedre udgave af mig selv.
Jeg har stor respekt for Thomas’ måde at arbejde på, som matcher min person ekstremt godt. Jeg kan kun give ham mine bedste anbefalinger.”
– Katrine, selvstændig